Way To Go
i Hedensted Kommune
SUNDHEDSFREMME
Nyskolegade 4, 8723 Løsning
waytogo@hedensted.dk
Bevæger du dig mere end 1 time om dagen?
Drenge er mere fysisk aktive end piger. Drenge bevæger sig af en eller anden grund i gennemsnit mere end piger. Måske skyldes det et konkurrencegen, der er hos drenge. De løber om kap, spiller fodbold og står måske på skateboard. Piger mødes med deres veninder, de hygger og taler sammen, men de bevæger sig ikke så meget som drengene. Og derfor forbrænder de ikke så meget energi som drengene.
Hvorfor 60 minutter om dagen?
Bevægelse hver dag er et must. De fleste unge sidder stille det meste af dagen - ofte i den samme stilling. Når man kommer hjem, skal der laves lektier og om aftenen kommer der en spændende film i fjernsynet. Vores samfund er efterhånden indrettet på en sådan måde, at vi næsten ikke bevæger os.
Bevæger du dig minimum 1 time om dagen og gerne mere, styrker du din muskulatur. Du bliver ikke slap og falder ikke sammen. Du får lettere ved at bevare normalvægten og du bliver glad - især hvis bevægelsen foregår ude i den friske luft. Det er dog meget vigtigt, du finder den motionsform, der passer bedst til dig. Det skal være en motionsform, der er sjov og værd at få sved på panden for, så du ikke bliver træt af den efter kort tid. Find en motionsform du kan lide og som passer lige præcis til dig.